Indendørs areal pr. barn
BørneRiget har 4 Vuggestuegrupper. Sol, Måne og Stjerne ligger på 1.sal og har 11 børn. Lille Bjørn ligger i stueetagen og har 13 børn.
På 1.sal har vuggestuebørnene foruden deres stue, også gangen som de kan lege på. Der er desuden et legerum og et værksted indrettet til vuggestuebørn.
Børnehaven har 3 stuer, de 2 af de 3 stuer er opdelt med et stort og lille rum, så de har mulighed for at lave pædagogiske projekter, hvor børnene kan fordybe sig i ro og fred. Gangen og spisestuen bruges ligeledes til leg. Der er også et værksted.
Udendørs legeareal
Institutionen har en legeplads på hver side af huset. Den ene side er dækket med græs, og her forfindes bla. et legehus, gynger, vippedyr, sandkasse, og en bålplads.
Den anden side er noget større og er ved at blive fornyet. pt. har vi et boldbur samt et stort legestativ som er tiltænkt børnehavebørn. Vi er ved at få bygget en ny stor sandkasse med vandbane, kridttavle, og en stor høj som skal beplantes med pil, som over tid vil skabe huler og stier.
Der bliver desuden bygget et nyt gyngestativ med en redegynge, og et legestativ beregnet til vuggestuebørn.