Institutionens pædagogiske principper og værdier
I Februar 2007 stater personalegruppen udarbejdelsen af en ny årsplan, som vil indholde: værdigrundlag, læreplan og en udviklingsplan.
Vores værdigrundlag vil tage udgangspunkt i anerkendende tilgang til børnene og hinanden som voksne.
Anderkende tilgang skal være BørneRigets "grundsten"
Vi vil hente vores inspitation fra Jesper Juhls bog "Her er jeg, hvem er du", desuden artikler/afsnit om anerkendelse skrevet af Berit Bae, Tom Ritchie og Anne-Lise Løvlie Schibbye.
Vi har desuden en konsulent til at styre vores proces til de pædagogiske dage i februar.
Nedenstående er et "lille udpluk" af vores årsplan som er under udarbejdelse.
Det er BørneRigets fælles syn på begrebet anderkendelse og nærvær, som det kom til udtryk til vores pædagogiske dage.
BørneRigets pædagogiske tanker og værdier
Vi ser børn som aktive skabende, handlende og tænkende mennesker, der har brug for – og krav på, anerkendelse, nærvær, tryghed, omsorg og sparing. Børnene udvikler sig via deres kontakt med andre børn og voksne, ved at deltage i det fælles liv der er tilstede.
Som voksne skal vi være uhyre bevidste om, at det er os der har magten til at bestemme, hvor langt børns indflydelse og medbestemmelse skal række. Det betyder at vi skal reflektere over eksempelvis hvilke handlinger der følger efter de ord vi siger, hvorfor vi siger nej til børns ønsker, om vi viser større anerkendelse eller imødekommenhed overfor nogle børn frem for andre. Vi skal i det hele taget være bevidste om, hvad det er vi viser og lære børnene med vores adfærd og handlinger.
Mennesker er forskellige, hvilket vi mener, at også børnene med fordel skal drage nytte af. Det vil sige at et nej fra en voksen ikke skal forhindre børnene i at forsøge sig hos en anden voksen. Et initiativ af denne karakter skal forstås positivt, forstået sådan, at børnenes evner til at se forskellige handlemuligheder imellem de mange voksne.
For at kunne imødekomme ovenstående, skal vi praktisere ud fra et anerkendende perspektiv.
Om begrebet anerkendelse:
Da vi på personaledagene foldede begrebet ud, fandt vi ud af, at der til det anerkendende perspektiv knyttede sig andre begreber, som vi sammen måtte forholde os til og definere. Det blev tydeligt, at vi overordnet ser anerkendelse, som en måde at møde mennesker på. Samtidig var vi enige om at anerkendelsen skal gælde hele vejen rundt, forstået sådan, at det både skal gælde i samspillet med børnene, kollegaerne, forældrene, i konfliktsituationer og ved de svære samtaler, men læs videre for at komme en forståelse nærmere.
Via inspiration fra vores proceskonsulent Hans Ehrenreich, nærmede vi os begrebet med denne definition:
”Vi giver anerkendelse til et andet menneske, når vi accepterer menneskets præmisser”
Vi ser et menneskes præmisser som de handlinger, et menneske gør, ud fra de forudsætninger eller erfaringer, mennesket har gjort sig i måden at være sammen med andre mennesker på. Det er vigtigt at pointere, at anerkendelse af et andet menneske ikke er det samme som, at vi er enige med det menneske.
For at arbejde med et anerkendende perspektiv, skal vi hver især opøve en bevidsthed om, hvad det er for nogle grundlæggende værdier vi er styret af, ellers er det umuligt at arbejde bevidst med anerkendelse som udgangspunkt.
Et eksempel kunne være, at en medarbejder har en værdisætning der for hende medfører, at alle børn skal behandles ens. For nu at kunne arbejde med den del af anerkendelse som er, at mennesker er forskellige, og derfor skal behandles forskelligt, må personen nødvendigvis kende til den værdi hun møder børnene med, nemlig at de skal behandles ens, førend hun har mulighed for at praktisere ud fra et anerkendende perspektiv.
Vi skal som ansatte i BørneRiget, hver især tage personligt ansvar for at arbejde ud fra et anerkendende perspektiv. Det betyder at vi må bringe os selv i spil, forstået sådan at vi skal kommunikere ud fra et personligt ståsted. Altså melde ud hvor vi står og gøre opmærksom på hvor vores personlige grænser er. Det kan også beskrives som, at vi skal være tydelige omkring, hvad det er for nogle rammer et samvær kan bevæge sig indenfor.
Til den personlige kommunikation hører eksempelvis anvendelsen af betegnelsen ”Jeg” i stedet for ”Man” Det betyder, at vi i stedet for at sige ”Det gør man ikke”, siger ”Jeg vil ikke have at… ”
For at anerkendelsen skal komme til udtryk i den daglige pædagogiske praksis, er det nødvendigt at vi skaber en kultur, hvor vi er nysgerrige på hinanden og hinandens praksis. Hvis vi eksempelvis oplever en kollega reagere uhensigtsmæssigt overfor et barn, skal den der oplever episoden spørge ind til den. Dette behøver selvsagt ikke være i selve situationen
Når vi vælger at bruge ordet nysgerrig, er det fordi det for os rummer en positiv og anerkendende tilgang. Med nysgerrighed vil vi samtidig gerne støtte - og huske hinanden på, at vi har valgt at arbejde efter et værdigrundlag, som giver de bedste udviklings-muligheder, det vil sige en god selvopfattelse, som for os er en fornemmelse af at have værdi, som den man er.
Et eksempel på at tænke nysgerrigt, kunne være ”Hvad er den gode grund til at barnet eller kollegaen handler som personen gør”, altså hvilke præmisser gør sig gældende for personen.
Hermed bliver det medarbejderens opgave at være opmærksom på, hvad hun skal gøre anderledes for at ændre et barns uhensigtsmæssige adfærd. Hvis et barn eksempelvis bider, har det ikke onde hensigter, men pædagogen skal signalere, at det ikke er socialt acceptabelt at bide. Medarbejderen skal afdække barnets præmis for at bide, og herefter reflektere over, hvad hun kan gøre anderledes for at hjælpe barnet til at stoppe med at bide.
Anerkendelse må ikke forveksles med ros. Når vi roser andre, er det fordi, at den der roses gør noget, som vi mener er rigtigt. Dybest set er dette en form for styring, hvor vi med den ros vi giver, ønsker at bevæge personen i en bestemt retning. Det betyder ikke at vi slet ikke skal rose, men vi skal være bevidste om, hvad ros også indebærer.
Nærvær
Nærvær er tæt knyttet til anerkendelse, da det er nødvendigt at være nærværende for at være anerkendende.
Derfor har vi i BørneRiget et fælles syn på hvad nærvær er for os.
Det er nødvendigt at de voksne i BørneRiget pririoterer nærværet sammen med børn og voksne, og giver plads til at kollegaer kan være nærværende hos børn og voksne.
Der tages højde for at man ikke konstant kan være nærværende, da det kræver mange processer og at omgivelserne tillader det.
I BørneRiget arbejder vi med nærvær ud fra:
At vi er bevidst om, hvorvidt vi reelt har mulighed for at være nærværende i situationen, og at vi ærligt fortæller den anden herom, hvis muligheden ikke er der.
At vi er fysisk og psykisk til stede, altså at vi tydeligt signalerer verbalt og nonverbalt, med kropssprog og øjenkontakt, at vi ser og hører den anden.
At vi er nysgerrige, fordybende og reflekterende, overfor den andens samtale, oplevelse, aktivitet, eller anden proces barnet eller den voksne viser eller gør.
At nysgerrigheden vises i at deltage aktivt i den verbale og nonverbale kommunikation.
Det er vigtigt at huske at:
De voksne vælger at have nærværet som en personlig værdi, da dette er afgørende for at man kan udføre det i praksis.
Nærværet er ikke styret af en fælles interesse eller aktivitet. Det er relationen som er i fokus.
Hverdagsprogram og faste aktiviteter
Hver stue planlægger løbende stuens aktiviteter. Der er både fælles aktiviteter for hele stuen, og projekter/aktiviteter med 5 til 6 børn i en gruppe, så børnenes koncentrattion og fordybelse bliver størrer.
Vi har hvert år forskellige arrangementer.
I Juni måned, afholder institutionen en sommerfest, med boder til børnene, loppemarked og kagekonkurrence. Hver forældre har en ret med, som vi er fælles om at spise om aftenen.
I December har vi julearrangement med klip og klister på stuerne, og der vil være mulighed for at lave en juledekoration. Der vil desuden være glögg og æbleskiver til alle. Vi afslutter aftenen med at danse rundt om juletræet ud på legepladsen.
Børnene har desuden deres egen jule og påskefrokost, som er uden forældrene, hvor hver stue hygger sammen. De ældst børn fra vuggestuen går desuden ned på deres kommende børnehavestue, til de 2 arrangementer.
Madpolitik
BørneRiget har 2 køkkenmedarbejdere som tager sig af alt mad til vuggestuen, mad i børnehaven i nogle af ugens dage, bager brød til hele huset, og tager sig af alt opvask og vask.
Vi er 75% økologiske. Vores mål er at have et så højt økologiprocent som vores økonomi tillader os.
