Morgenmaden: Vuggestue og børnehave tilbydes morgenmad fra 6.30 - 7.45. Her kan børnene få hjemmebagt brød, rugbrød, havregrød, cornflakes, havregryn, tykmælk og mælk.
Formiddagsmåltidet: Vuggestuen spiser ca. kl. 8.45-9.15 et stykke brød m. tilbehør samt noget at drikke. Børnehaven får kl. 9.00 tilbudt ex. brød, rugbrød og gulerødder. Det er et åbent tilbud til alle børnehavenbørnene som har brug for en ekstra mad før vi spiser frokost. Stuen kan hvis de ønsker tage måltidet med ind på stuen.
Frokosten: Vuggestuen spiser kl. 11.00, som tilberedes hver dag af vores køkkenpersonale. Ugens menu kan ses hver mandag på døren ud til køkkenet. Børnehaven spiser kl. 11.00 inde på deres stue. ligeledes vil I kunne se menuen for den pågældende uge på køkkendøren i stueetagen og ugen forløber således: Mandag: Grød/suppe Tirsdag: Rugbrød m. pålæg Onsdag: Varm mad Torsdag: Varm mad Fredag: Rugbrød m. pålæg Frugt: Både vuggestuen og børnehaven spiser frugt og friskt hjemmebagt brød fra ca. kl. 14-15.
Økologi: Vi har i mange år haft en økologiprocent på 98, men har været nødsaget til at sætte den ned til 75%, da vi er blevet pålagt store besparsel fra kommunen i 2010. Det som ikke længere vil være økologisk er: - Rugbrød - Frugt - Så vidt muligt dansk frugt - Kød - Vi køber generelt ikke meget kød - Kaffe/te
Allergier: Hvis jeres barn har nogen form for allergi skal vi have en lægeerklæring fra en børnelæge som påviser det. Der skal desuden udflyldes en blanket som efterfølgende underskrives af lederen og sendes ind til kommunallægeordningen. Det er kommunen som tager stilling til om en godkendelse/ ikke godkendelse. (Blanketten forfindes på kontoret og nederst på denne side) Mælk/æg: Vi tager kosthensyn til børn som ikke kan tåle mælk og æg, men der skal stadigvæk søges om hensynet.
Hvis jeres barn er multallergiker har I mulighed for at søge om at blive frataget ordningen, og selv medbringe en madpakke.
Der tages desuden hensyn til religiøs overbevisning og kulturelle forskelle.